mandag den 19. november 2012

julekort med Jesus fødsel


Jeg er lidt vild med at lave julekort med forskellige motiver fra Jesus fødsel, der er så mange flotte billeder og det er jo også et rigtig julemotiv. Julemænd og nisser er også rigtig fint, men det er jo Jesus fødsel vi fejrer, så det skal der jo være nogle kort med.

Baggrunden er julepapir fra en butik i Møgeltønder, da jeg så det måtte jeg da spørge om et stykke. Vi havde købt nogle lamper, men de skulle ikke indpakkes. Men heldigvis måtte jeg få et stykke papir med. Jeg synes det var lige til at bruge med størrelsen på teksten og farven var bare lige det jeg skulle bruge. Teksten fra Ave Maria er vel også lige i øjet.

Lidt blonder og et par stjerne er føjet til kortet og til sidst lidt guld glimmermist (hjemmelavet).

Her nedenfor er de 3 vise mænd på vej - det er stempel jeg købte i Fredericia på kreativ messen - det måtte jeg bare købe.... jeg har brugt brun staz-on og sværtet med forskellige distress ink, og "selvfølgelig" lidt glimmermist til sidst....



3 kommentarer:

  1. Hej Grethe.
    Hvor er det nogle fine julekort, du har lavet. Super flot stempel, du har købt i Fredericia. Jeg har også lige lavet kort, hvor jeg har brugt noget papir, som blev brugt til indpakning af glas.

    SvarSlet
  2. Skønne julekort du har lavet, det stempel kan jeg godt forstå at du måtte eje, det er så fint.

    SvarSlet