mandag den 11. marts 2013

indkøb på convention


Her er de fleste af mine indkøb på convention. Faktisk mangler noget af det allerbedst - nemlig 8 farver af de nye distress paint. Så har jeg også fået lyst til at prøve lidt nyt - smashing, det skal ihvertfald forsøges. Umiddelbart havde jeg tænkt på at bruge det når vi er på ferie.... nu må se hvad der sker.

Distress stain legede jeg lidt med på convention, og hvor jeg glæder mig til at arbejde med dem. De er bare så gode.....

Jeg har også købt 2 af disse projektkasser, dem er jeg sikker på at jeg bliver glade for.

Lidt papir mangler der også på billedet.... har købt lidt forskelligt.

Ellers er der både nye dies, masker, lidt blomster og ikke mindst de nye tekststempler fra Hobbyboden, dem glæder jeg mig også til at bruge.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang med alt det nye.... såå dejligt at glæde sig til..

Det er var en rigtig dejlig convention, jeg nød at sidde ved bordet (den korte jeg var der) og snakke med dem jeg kender fra vores scrapklub syd og de andre som var med. Det var lidt nyt for mig at der var så mange med jeg kendte, og det var bare en super hyggelig og dejlig convention.

Jeg var også heldig - vandt denne skønne papirblog på min indgangsbillet.... super dejlig.

Glæder mig allerede til næste gang og til alle de hyggelige timer i scrapklubben og de andre piger som jeg scrapper med - det er da bare en dejlig hobby.







torsdag den 7. marts 2013

kort med quilling

Det er ikke fordi jeg har lavet meget med quilling, men jeg kan godt lide at prøve lidt nyt engang imellem. Der kan laves meget flot med quilling, og på min pinterest profil har jeg gemt mange fantastiske kort med quilling. Men jeg tror nu aldrig jeg bliver den store quilling ekspert. Det er lidt som 3D, sjovt at bruge ind i mellem, men ikke for meget af det.

onsdag den 6. marts 2013

Konfirmationsskort

 


Der er gang i konfirmationskortene som jeg tidligere har skrevet om, så nu må jeg vist hellere vise nogle af dem. Jeg har levet lidt med hexagoner (mener jeg de hedder). Jeg har både brugt die, embossingfoldere og mask. De 2 øverste har brugt staniol tape fra Biltema (som flere har skrevet om, og ja det er godt at arbejde med ) - jeg har formet de udskårne hexagoner som et kort. 
På det nederste kort har jeg brugt mask og gesso på tag`et og efterfølgende farvet med distress ink. 
Jeg laver godt nok af konfirmationskortene i samme stil som tidligere, men jeg synes også der skal lidt nyt til, og hvorfor ikke kombinere at prøve noget nyt på konfirmationskortene. Det tager lidt længere tid at lave, men det er hyggeligt at sidde med.
Nå jeg må vist igang med flere konfirmationskort......(tror jeg kan finde en times tid idag...) ha en god dag



søndag den 3. marts 2013

træk ud kort




Jeg har med stor fornøjelse set How2scrap på DK4, og der har de vist dette kort som når man trækker i det øverste kort ser ud som samtidig trækker det i bunden med ud.

Ser ret avanceret ud, men slet ikke så svært at lave.... man skal bare lige tænke lidt på det færdige kort, ellers kan det ske at det i bunden vender forkert..... eller andre små drillerier.

 Konfirmationskortene er i fuld gang, jeg kunne sagtens bruge hele dagen på at lave dem........... men det er ikke muligt.. så jeg laver bare dem jeg kan nå. Lige nu glæder mig rigtig meget til convention på lørdag...



fredag den 1. marts 2013

kort med ugler





Det er ikke fordi jeg laver ret mange 3D kort, men disse ugler kunne jeg ikke stå for. De er på blank lidt kraftig papir. Jeg har ikke brugt puder men silicone lim og bukket i kanterne. Det kan jeg bedst lide at arbejde med når jeg laver noget med 3D.

Baggrunds papiret er noget mønster papir hvor jeg brugt både for- og bagside. Jeg synes at mønstret som er i uglen ligner lidt det småblomstrede, det var i hvert fald derfor jeg valgte det....


søndag den 24. februar 2013

En TH udfordring


Der er så mange spændende udfordringer, og det er ret sjældent jeg får det lavet. Enten udløber fristen inden jeg får det lavet, eller jeg glemmer det igen.... MEN denne udfordring måtte jeg simpelthen bare prøve. 

På Tim Holtz blog er der er p.t. en udfordring hvor man skal bruge hans die der hedder Tattered Floral - min favorit die. Ihvertfald nok den jeg brugt allermest....

Jeg havde en ide, da jeg fik "etui`et" af min veninde i fredags. Hendes mand ryger noget tobak som ligger i dette bølgepap etui. Det måtte jeg simpelthen arbejde lidt med... så jeg fandt noget silkepapir frem, en godt lag af brun, hvid og pink og så ellers bare lave en masse blomster af hver. Ideen var at blomsten skulle fylde rigtig meget. Kan ses lidt mere på de 2 små detail billeder.



Indvendig satte jeg noget lyserød papir, og selvfølgelig skulle der da også et par blomster indeni. Jeg satte noget silkepapir i hvidt på noget dobbeltklæbende tape, og distressede dem lidt med den den distress ink jeg har brugt her (pink rasperry).



Der er en helt fantastisk præmie sat på højkant, så der er kun tilbage at håbe.... derfor har jeg også brugt en billet på kortet der hedder hope.



torsdag den 21. februar 2013

kort med tape


For noget tid siden havde Føtex en tilbuds kasse med diverse ting. Imellem meget jeg ikke kunne bruge fandt jeg nogle pakker med tape. Det var pakker med 4 ruller tape i hver, og jeg fandt en sort og en lyserød.
Jeg har på dette kort brugt tape over hele kortet - der er lidt effekt på kortet ved at jeg har sat det store stykker med striberne ovenpå kortet der var markeret med de små tern.

Nogle gange kan det være lidt svært at finde på noget med tapen, og jeg sad og legede lidt med at lægge i striber.... og så blev det sat på et kort......

Jeg skal absolut have leget lidt mere med tape, der er så mange muligheder og det er jo bare om at sætte fantasien i sving.




lørdag den 16. februar 2013

kort med stempelteknik og distress ink


Jeg modtager et par engelske scrapblade og det ene af dem er hver måned et lille gratis stempel. Dette lille stempel var med for et lille stykke tid siden. Jeg stemplede basen med stemplet 6 gange og brugte en del distress ink. Det er de samme 3-4 farver jeg har brugt til alle delene på kortet, de viser sig bare lidt forskelligt med de forskellige baggrundspapirer.
Basen er med kvistkarton, en tag, tillykke mærke på hvidt blank fotopapir og et hvidt båndt, og disse forskellige materialer er med til at give lidt forskellige nuancer.

Tiden flyver alt for hurtigt afsted og i denne tid er jeg på 6-ugers selvvalgskursus, og jeg får næsten ikke til at lave kort, men det lykkedes da indimellem. Desværre går det også ud over min tid på blogtur, men jeg hænger på og ser så meget jeg kan nå.

Det er et rigtig spændende kursus.

god weekend til alle.

torsdag den 7. februar 2013

Kalender scrap



Så er jeg nået til februar i mine nye scrap opgaver. Det er da godt nok lidt inde i februar, men det er jo ikke sikkert jeg når alle 12 måneder, så nogle af dem må nok bruges i 2 måneder.
Denne gang har jeg brugt papirer fra sidste månedspakke fra Swirlydoos. Jeg var ret vild med de farver der var på papirerne. Blomsterne er standset ud med denne lange die fra TH med masser af blomster (samme typer som på tattered floral).

Fotoet er fra en tur til Husum i Nordtyskland og jeg synes at farverne passede fint.

Det er ret sjovt at lave scrap, jeg skal bare lige finde ud af om de skal gemmes i et album efterfølgende.  Det er da i hvert fald en anderledes feriealbum og vel egentlig et godt suplement til de mange billeder som jeg har på min PC.

Designet er inspireret af Shabby-chick modulet i How2scrap. Jeg skal bestemt også have lavet nogle kort med disse papirer, og så skal den vist have al den shabby chick jeg kan give dem....

søndag den 3. februar 2013

farvekort til maling


Kan ikke rigtig huske hvor jeg så denne ide - måske et blad, eller var det Pinterest.... kan ikke huske det.
Det er i hvert fald et lille farvekort fra farvehandleren eller hvor de nu har maling. Jeg har stemplet på kortet med sort og grå og monteret det på sort karton. Der hvor jeg så ideen, var det lavet som bogmærke, men jeg satte det på et kort. Det var faktisk lidt svært at finde den rigtige blå farve til baggrunden, men jeg fandt en farve der kunne bruges...
Ikke særlig kompliceret kort, men bare et kort hvor der er brugt lidt alternativ materiale.... Jeg kan godt lide at se ideer hvor der er brugt sådan ret dagligdags materiale, og mange af os der laver kort tænker sikkert ofte på hvad der kan bruges.....


onsdag den 30. januar 2013

50 års fødselsdagskort




Jeg har lavet denne model tidligere - og der ligger også en tutorial i tidligere indlæg. Oprindelig så jeg kortet som et minialbum, og da jeg kom hjem fik jeg lavet kortet efter hukommelsen. Jeg har brugt det et par gange når jeg skulle lave et fødselsdagskort med lidt ekstra på. Det har været til 50 års fødselsdage begge gange, dem har vi vist haft en del af inden for de sidste år. Det er jo også en dejlig rund fødselsdag.  Min svigerinde som skal have dette kort imorgen arbejder i et boligselskab og derfor skulle der være en del med huse og kortet ligner jo også et hus. 
Det tager ret lang tid for mig at lave disse kort, men jeg hygger mig rigtig meget med at finde de rigtige motiver og få det til at hænge sammen.
Det er ikke sidste gang jeg har lavet dette kort, men det bliver nok heller aldrig et jeg laver rigtig mange af.


tirsdag den 29. januar 2013

kort med blåt tag


Jeg nyder at lege med distress ink, distress stains og lignende og nogle gange får en jeg del tag som bare ligger og venter....
Dette tag har også ventet et stykke tid, men for noget tid siden fik jeg lavet nogle blå blomster og der var en tilovers, det passede jo lige til dette tag, og så blev det flyttet fra den halvfærdige kasse til et kort. Det er dejligt når der svinder lidt i den kasse, så er der jo også plads til lidt flere....

Jeg kan godt lide at arbejde med rub-ons, og de sorte motiver er da også fra et af mine rub-ons ark. Jeg har vist et par stykker.... men det er jo godt at have nogle at vælge imellem.

En rigtig god dag ønskes til alle.



søndag den 27. januar 2013

Pigekort med Monster High





Hvis det ikke var for min niece på 11 år så kendte jeg ikke Monster High - men hun er ret vild med dem, og da jeg så glansbillederne tænkte jeg at det var oplagt at bruge dem til nogle pigekort.

Lidt papir i friske farver og lidt pynt og kortene er klar til brug.

Jeg har været igang med mine rester og fundet noget papir der kunne bruges. Det er ikke fordi bunken blev ret meget mindre, men lidt har da også ret.

God søndag til alle.



fredag den 25. januar 2013

kort i pastel farver med Pan Pastel farver


Indimellem kan jeg godt lide at afprøve forskellige maling/farver og disse Pan Pastel farver er virkelig sjove at arbejde med. Når man farver med dem føles de helt bløde og de er så nemme at blende og farve med.
På dette kort er basen mit favorit - kvistkarton, resten er hvidt papir/karton som er farvet med Pan Pastel.

Firkanten øverst har fået en gang 3 D lak som giver lidt blank overflade og giver også farverne lidt mere klarhed.

Der er helt sikkert mange flere muligheder med disse farver, det gælder jo bare om at teste.

Noget helt andet - er I generet af mange spam kommentarer ? på det sidste har jeg modtaget flere engelske kommentarer som bare er helt underlige (alt for meget og forkert ros...) og selvfølgelig med et link som jeg IKKE har testet. Vil bare lige høre om der er andre der oplever det samme.

torsdag den 24. januar 2013

kort til piger - med tape



Jeg kan godt lige at arbejde med diverse tape, og på disse Barbie kort synes jeg det var oplagt at lege lidt med tapen. Barbie billederne er glansbilleder købt i Føtex. På det øverste kort har jeg forsøgt at give lidt mere bevægelse til motivet, og det nederste kort er beklædt hele vejen med det lyserøde tape (som forøvrigt også er købt i Føtex) Det er er hurtige og nemme pigekort. 

tirsdag den 22. januar 2013

lege med farver


Jeg har i noget tid været på udkig efter nogle farve fra Faber Castell der hedder Gelato, men kan ikke finde dem. Sidst fandt jeg så noget der næsten ligner, det er nogle farve som påføres på papiret og når man sprøjter vand på dem løber de sammen. Nogle gange skal de hjælpes lidt på vej med en pensel. Det skal jo heller ikke blive en brun masse. På denne baggrund har jeg farvet lidt i striber, og med hjælp fra lidt vand blandet dem en smule.
Efterfølgende har jeg brugt en baggrundstempel, sat lidt blomster, rub-on og perler på. 

Jeg synes det er virkelig spændende at lege med forskellige farveblyanter og lignende. Mange af dem er vandfaste og det duer jo ikke, men disse vokspenne jeg fandt er vandopløselige. Jeg sad og testede sidst vi var til hobbyhyggeaften og til at starte med var der nogle der spurgte hvad det var for noget børnehaveleg (det lignede det bestemt også og jeg vidste ikke om det kunne bruges....) vi grinede lidt af det og fandt ud at det var da muligheder i det. Det er simpelthen så hyggelig at mødes til disse hyggeaftener og vi er en lille fast gruppe der mødes 1 gang om måneden - jeg nyder det hver gang og vi hygger os med forskellige opgaver.

søndag den 20. januar 2013

Gavekort


Jeg skulle bruge et kort til min svigermor, og hun skulle have et gavekort til Rema 1000 til fødselsdag. Så var det jo oplagt at lave et kort hvor jeg bruge en tilbudsbrochure fra denne virksomhed. Som sagt så gjort, og jeg tilføjede et par blomster og et tillykke mærke. 
Måske ikke det flotteste kort, men sjovt at lave og det passer sammen med gaven....


Jeg har set flere kort lavet med disse blueprint stempler, og sidst købte jeg så nogle af dem. De er faktisk ret dekorative, og her har jeg lavet det ret enkelt. Stemplet med brun staz-on og sværtet med en grøn og brun distress ink. Lidt brunt papir bagved og lidt brun garn/tvine eller hvad man nu lige skal kalde det.





tirsdag den 8. januar 2013

Mine første LO`er


Jeg har længe gået og tænkt på at lave lidt LO, men det er ikke rigtig blevet til så meget. Sidst i 2012 var der tid til at lave en kalender, jeg plejer at lave en fotokalender, men jeg besluttede at det for 2013 skulle være en kalender med LO sider. Så kan jeg da øve mig..... Den første måned blev denne side. Billedet er fra en tur i Møgeltønder hvor vi besøgte "Mormors lille café" og det var vist januar i 2012. Det var ihvertfald vinter.

Jeg fandt noget papir i sarte grønne farver, og papirerne bagved er lidt svære at se på fotoet. Jeg tog noget tyndt pergament papir som jeg prægede med prikker, og noget tyndt gennemsigtig plast som jeg prægede med snekrystaller. På selve papiret har jeg stemplet et stort snefnug med klar pulver og en gang med hvidt embossing pulver. Som sagt lidt svært at se, men min mening var netop at lave det med sarte farver og lidt glimmer. Jeg lavede nogle snefnug med en Marianne die i glimmerpapir i grønt og guld. Et par blomster - hjemmelavede, og de lange er købt. Det stykke papir som blev tilovers satte jeg en blonde på og satte det bag ved billedet.

På de næste 2 billeder jeg forsøgt at vise nogle af detaljerne lidt mere,






Mil allerførste forsøg var faktisk dette layout med vores bryllupsbillede. Det startede jeg da jeg How2Scrap på DK4 med vintage layout. Men det blev bare ikke færdig. Det fik jeg lavet færdig da jeg havde lavet Januar billedet.


Nu er jeg da igang med layout, og jeg skal gerne have lavet resten af kalenderne færdig, så må jeg se hvor meget mere det bliver til. Det er i hvert fald sjovt at lave og en del anderledes end at lave kort.

søndag den 6. januar 2013

fødselsdagkort



Et af mine hængepartier fra sidste år er dette fødselsdag - det er ikke afleveret endnu, men det bliver det idag eller imorgen..... Jeg tror ikke modtageren kigger med på denne blog, så der sker nok ikke noget ved at vise kortet nu. Flere af dem jeg laver fødselsdags kort til hvert år gemmer dem, og det forpligter jo til at finde på noget nyt og lave noget særligt hvert år. Det er også en rigtig stor fornøjelse af lave kort når man ved de bliver gemt, det giver mig stor lyst til at finde på noget.
Denne gang har jeg hentet et billede på hendes facebook profil, og så har jeg ellers forsøgt at lave et feminint kort i lidt sarte grønne farver med et tvist af blå og brunt.
De små blomster er hjemmelavet.

Det er rigtig dejlig at være igang med scrapperiet igen, og dagens opgaver er da også i den retning. Det er bare rigtig super. Jeg skal bl.a. lave lidt kalender billeder - jeg har købt en vægkalender for 2013, og siderne er helt blanke endnu.... det er de forhåbentlig ikke mere når denne søndag er slut.

Ha en rigtig god søndag.

fredag den 4. januar 2013

Pluto og Mickey Mouse kort

Siden juledagene har influenzaen haft en godt tag i mig, og det er ikke blevet til meget scrap i den sidste tid. Men heldigvis er det næsten væk, og så er bare lidt jobsøgning og andet der har haft 1.prioritet..... MEN nu skal der snart gang i den igen....

Jeg havde da lige et par kort som jeg ikke har vist endnu, nemlig disse 2 kort. Ret enkel lavet, med jeans papir som baggrund (fra Karen Marie Klip) og så ellers sat nogle stickers på. Det er ikke det helt store avancerede. Det kribler bare sådan med at komme igang og jeg håber at denne weekend kan blive rigtig fyldt med scrap.
Der er mange ideer der mangler at blive afprøvet og et enkelt fødselsdagskort som skulle have været afleveret d. 28. dec skal også lige laves...... Så der er heldigvis nok at tage fat i.

Rigtig god weekend til jer alle.