lørdag den 15. september 2012

Tutorial på foldekort - 50 års fødselsdag

Tak for alle kommentarerne - jeg er rigtig glad for hver eneste kommentar. Jeg læser dem med stor fornøjelse.

Jeg vil nu forsøge at lave en tutorial for det foldede kort jeg lavede for et par indlæg siden - kortet jeg lavede til en 50 års fødselsdag.
Jeg bruger inch som mål, da det er lettere at vise. Hvis der mangler noget info eller der er noget du ikke lige forstår hvad jeg mener så kontakt mig endelig.

Hvert "opslag" er 1 alm scrapbooking ark på 12 x 12 inch.
På billedet har jeg tegnet op de steder der skal scores.
Først foldes arket hjørne mod hjørne, så de 2 diagonale linier foldes.
Derefter foldes/scores linien i midten - scor ved 6 inches.
Som det sidste scores alle hjørnerne så der bliver et hjørne på 3x3 inch.



På næste billede har jeg vist hvilken vej foldene skal vende.


 Således ser kortet ud når det er foldet sammen.


Her er også vist hvordan linerne er foldet - bare set fra den indvendige side.
Hvis du vil lave et minialbum eller et kort med flere opslag, så skal kortene foldes sammen og limes sammen front mod front. Jeg lavede mit kort med 2 sider, og derfor med 2 opslag.

Det kan være en fordel at lave nogle skabeloner på de elementer som man vil klippe ud - fold et ekstra stykke papir og klip delene ud - lav dem evt lidt mindre så er der plads til at folde kortet sammen.


Håber du kan bruge min lille tutorial - se det færdige kort på mit forrige indlæg.

3 kommentarer:

  1. Tak for tut, det er skønt med en tur, det giver mig mod på at prøve. God weekend.

    SvarSlet
  2. Tusind tak. Det var sødt af dig at lave det arbejde, og jeg skal helt sikkert afprøve den model.
    Det må kunne lade sig gøre.....efter sådan en fin forklaring.

    SvarSlet
  3. Det SKAL jeg altså lave. Tusind tak for at du ville dele det med os andre :-)

    SvarSlet