søndag den 18. december 2011


Jeg har desværre ikke fået lavet så meget i den sidste måneds tid pga en dårlig skulder. Men jeg nåede da at lave et par julekort før. Min skulder er desværre ikke ok endnu, og jeg SAVNER helt vildt at kunne lave min hobby, men det kommer jo nok igen. Da jeg skal skåne min arm endnu bliver indlægget ikke så langt. Julehyggen har heller ikke helt været det samme, jeg har da fået lavet et par juledekorationer, men intet julehjemmebag som jeg plejer.... men jul bliver det jo alligevel og det skal såmænd nok blive hyggeligt alligevel.
Det blå og det grønne kort er fra et amerikansk onlinekursus - har brugt embossingfolder og distress ink. Nærmere beskrivelse følger i et indlæg på papirposens blog senere. Stjernekortet - du kan se en tut på kortet her - dem har jeg lavet nogle stykker af i år, de er både sjove at lave og jeg synes selv de er ret flotte. Jeg har også deltaget på dansk julekort kursus fra Creative Publishing, det var rigtig godt, jeg har bare ikke nået at lave nogle af kortene endnu, men det kommer. Der var flere gode ideer som kan bruges hele året.
Jeg vil gerne ønske alle der læser dette en rigtig god jul og et godt nytår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar