Dette kort er en blanding af ting jeg har set flere steder - allerførst har jeg stemplet med hvidt embossingpulver på hvidt karton - det er ikke helt dækkende, men det er faktisk meningen til dette kort. Efterfølgende har jeg stemplet med et tekststempel med brun staz-on ink.
De nye sommerfarver fra distress ink er ret flotte og her har jeg brugt den blå "salty ocean" og den grønne "mowed lawn" som jeg skiftevis har påført med ink blending tool. Til sidst har fået en tur med min glimmermist spray (vand og perfect pearls).
Det farvede kort er sat på noget blåt karton og i det samme blå karton har jeg punchet denne bort med en punch fra Stampin Up.
De blå blomster er nogle blomster jeg tidligere har købt - nogle kunstige blomster som jeg har pillet fra hinanden, så de kan bruges til formål som dette. Lidt perler og et tillykke og kortet er færdigt.
Det er kort som dette jeg nyder at lave og det jeg nok allerhelst vil lave... og som jeg vender tilbage til. Når jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal lave, så laver jeg forskellige baggrunde med lignede teknik, og dem har jeg liggende en del af - på et tidspunkt bliver de måske til et kort.
Det ser rigtig godt ud, flot kort.
SvarSletMums et lækkert kort!
SvarSlet