søndag den 16. marts 2014

bryllupskort

Et par bud på nogle bryllupskort

Jeg har leget lidt med gesso og skabeloner på det første kort

 på dette kort har jeg drysset glimmer på pasta`en lige efter den er smurt på

og på det sidste kort har jeg brugt et 3D motiv, en udskæring med en memory box die og lidt glimmermist. Jeg kan godt lide når bryllupskort er næsten helt i hvidt

fredag den 21. februar 2014

konfirmationskort


Produktionen af konfirmationskort er igang - der er lige kommet et par andre kort på tværs, men fokus skal vist over på konfirmationskort igen. 
Det første kort har jeg leget lidt med skabeloner og spray. Et par stempeltryk og lidt sten for at gøre kortet færdigt.



Mener at det på pinterest jeg har set denne måde at lave kjole på - både ovenfor og nedenfor. Det er simpelthen bare en cirkel - jeg har brugt et par forskellige die`s med forskellige kanter. Klippet ned i den ene side - og kopieret klippet på den anden side. En nem og sjov måde at lave en kjole på.
På kortet ovenfor har jeg gennemført stjernetemaet også inden i kortet.




Det sidste kort i denne omgang kan vist både bruges til drenge og piger... ret enkelt og lille kuvert indeni til penge....

god weekend til alle.

Jeg skal rigtig nyde weekenden - lidt kreativt og besøg hos gode venner.... en udsigt til en dejlig weekend. 


onsdag den 12. februar 2014

tillykke med det nye hjem....



For noget tid siden købte jeg et ark med huse - de så søde ud, og så kunne jeg også øve mig i farvelægning.... det er så hyggeligt at sidde med engang imellem.
Lidt skæve og sjove huse.



Et anderledes bud på et kort med hus - mener det er en Donna skabelon  - en god måde at bruge papir med træ og mursten... :-)

Bag vinduerne i husene har jeg sat noget husblas som vinduer.


God vinterferie - her er skønt vejr med dejlig solskin - mangler lidt sne når det nu er vinterferie, men det betyder ikke så meget når solen bare skinner.

mandag den 10. februar 2014

kort med gavepapir


Forleden så jeg dette gavepapir i Netto - det var så retro agtigt, og det måtte jeg da bare købe.

Dette kort er resultatet - der kan blive ret mange kort ud af den rulle, så noget af rullen bliver nok brugt som gavepapir.... eller bare gemt til senere.

Jeg har klippet nogle af blomsterne ud og sat dem på med 3D puder, for at lave lidt effekt. Tilfældigvis havde jeg noget papir i samme farve som baggrunden.

Et hurtigt og billigt kort at fremstille, men sjovt at lave.

mandag den 20. januar 2014

baggrunde med pan pastel


Pan Pastel er rigtig fine at arbejde med  - jeg har indtil nu brugt dem til at lave baggrunde med. 
Overfladen føles helt blød når man rører det. De er fine til at blende sammen og det giver en lidt anden effekt end de andre farver.

Til disse kort har jeg stemplet ovenpå baggrunden og sat et par rub-ons på.

Til sidst har jeg sprayet med min sædvanlige glimmer mist spray - vand med perfect pearls.

Disse kort er lavet en konkurrence på Creative Jump Start - hvor præmien er nogle fine Pan Pastel, og det vil da være dejligt med et par farver mere.
Der er rigtig mange flotte præmier på Creative Jump Start, og der er masser af god og spændende inspiration.





søndag den 19. januar 2014

Tape til overførsel af billeder





Som beskrevet i forrige indlæg så følger jeg Creative Jump Start, hvor kunsterne leger med ting fra den almindelige husholdning. Her jeg overført billeder fra gamle postkort med bred pakketape.

Det første billede er et gammel sort hvid postkort af min fødeby - Ballum. Jeg har overført billedet til en gul baggrund jeg selv har lavet - se det gule papir lige under billedet. Man kan selvfølgelig også overføre på tekstside eller lignende som giver en fed effekt, bare ikke til dette billede. Jeg synes detaljerne i billedet forsvandt og det blev en rodebutik i stedet for. Men jeg skal helt sikkert prøve med et andet motiv. Husk bare på at kopier fra en ink-jet printer ikke virker..... Men ellers sæt tape på, læg strimlen i vand og efter noget tid rulles papiret af bagsiden.... teknikken er ikke ny, men nogle gange skal man jo lige huskes på det...


Det andet billede har jeg overført på blålig baggrund - samme som de små blå blomster. Jeg ved ikke hvor motivet stammer fra, jeg har brugt et gammel sort hvid postkort.

Med dette indlæg deltager jeg i konkurrencen om en super fed giwe-away.



lørdag den 18. januar 2014

baggrund lavet med Gelatos


Jeg kan godt lide at leget med forskellige typer af farver, og jeg har et par gange arbejdet med Gelatos farver fra Faber Castell.
De sidste par år jeg fulgt et kursus der hedder Creative Jump Start - og det er et kreativ spring ind i det nye år. Masser af inspiration på mange forskellige måder.
Der er flere forskellige kunstnere/designere som har lavet en video, og emnet i år er at bruge ting fra den daglige husholdning. Der er mange gode ideer.

Se evt. mere her

Ind imellem er der konkurrencer med fine præmier fra sponsorer.... og idag er der en præmie med Gelatos..... og man skal enten bruge dem, eller et af de daglige husholdsprodukter der er anvendt indtil nu.

Mit bidrag er dette kort med en baggrund lavet af forskellige blå gelatos og efterfølgende embosset med en embossingfolder.


torsdag den 16. januar 2014

kort med blomster og lidt golf

Forleden skulle vi til fødselsdag kaffe hos naboen, og jeg lavede et kort med hilsen fra alle de andre naboer..... hende med fødselsdagen - 60 år - spille også en del golf, så dette skulle også lige være lidt med.




Hele kortet er lavet med TH papir og TH dies. Forsiden er det de 60 år der fylder mest sammen med et par blomster. Tallene 6 og 0 er printet.


Golf tingene er lavet som en pop-up i midten, måske ikke så meget pop-up som oprindeligt tænkt... men sådan går det jo nogle gange.....



Et par tæt på billeder af blomsterne og det tag jeg lavede. Heldigvis syntes hun godt om kortet, det er jo rart når andre kan lide det man laver.





tirsdag den 14. januar 2014

kuffert som gavekort



Efterhånden er det fast tradition at mine svigerforældre får et weekendophold i julegave. Min opgave er at lave en indpakning.... det er frivilligt at jeg påtager mig denne opgave :-)

Da vi intet har bestilt på juleaften, har vi ikke noget at pakke ind, og gaven skal jo også pakkes ind på forskellig vis fra år til år.

I år blev det så til en kuffert - den har jeg dog ikke lavet.
Håndtag og diverse udenpå kufferten har jeg taget af og sat papir på. Selve kufferten har jeg påsat noget rødt papir som ligner læder en smule.


Teksten med gavekort lavede jeg denne gang i bunden af kufferten. Og så lavede jeg et lille tag med til og fra, som blev lagt i kufferten.


 Med en lille tekst i låget, ja så kan modtagerne huske hvilket år denne er lavet.....

Nu er det vist også slut med at vise juleting for denne gang. Lige om lidt er er jo konfirmationstid og lidt inden det tager helt fat, så glæder jeg mig til at lave helt almindelige kort - på mange forskellige måder..... der er ideer nok at tage fat i.



søndag den 29. december 2013

Top 10 for 2013

Jeg har lavet mange forskellige slags kort. Jeg nyder at afprøve nye teknikker, og der er stadig mange jeg ikke har nået endnu...... jeg har deltaget i forskellige online kurser, og der er noget at indhente.... - tror aldrig jeg løber tør for ting jeg gerne vil prøve.
Hortensia er en af mine yndlingsblomster, og dette stempel hører absolut til en af mine favoriter.

Her har jeg afprøvet pan pastel farverne - de er spændende og jeg har stadig meget at lære med dem endnu.



Ugler er bare så søde....


Lidt embossingfoldere og lidt leg med farver på tag`et.


Har vist hentet inspiration på pinterest - mener jeg - er vild med farverne og de mange hvide blomster.


Igen lidt leg med farver  kan ikke huske hvilke, men sikkert nogle distress farver.


Lidt nostalgi


Distress stains er sååå sjove at arbejde med.

Et af mine ynglingsjulekort - har lavet et par stykker af dem.


Er ret vild med hexagoner, og så jeg kan godt lide de støvede farver.


Dette er bare et lille udsnit af mine kort - jeg har også valgt kortene fordi jeg har brugt noget af mine favorit ting - embossingfoldere, distress farver ( distress stains, distress paint og selvfølgelig distress ink) og mange andre ting som jeg har arbejdet med i 2013.

Det bliver spændende at se hvad 2014 vil bringe.
Tak til alle som har kigget på min blog, og til dem som har lagt en kommentar, jeg er super glad for hver eneste.

Godt nytår til alle 

torsdag den 12. december 2013

Julekort med engle

Engler hører jo ligesom til i julen, og jeg har da også lavet en del kort med englemotiver.


Det første kort har jeg brugt nogle gamle rester lavet lavet med alcohol ink - jeg har brugt min stjerne die og lavet et par stjerner i forskellige størrelser. Baggrunds papirer er embosset med en stjerner. 

Det papir som er brugt til skyen er lidt sjovt- jeg købte en rulle gavepapir i Flensborg og da vi kom hjem og jeg fik kigget nærmere på papiret, ja så blev det ændret til scrappapir - det er et rigtig flot glimmer papir. Jeg skulle have købt en rulle sølv og guld, men jeg må se når jeg kommer derned igen om de har mere af det..... - det er både billigt og flot.





Fælles for alle englekort er også stjerne i forskellige former - embosset, dies, eller færdige stjerne. 

Der er mange flere engler tilbage, men jeg tror de får lov til at vente til næste år...... de bliver jo ikke for gamle....


mandag den 9. december 2013

julekort med krybbemotiver

Jeg har altid syntes at motiver med Jesus og krybben gode til jul, og dem har jeg også lavet mange af i år - der er ikke mange tilbage, de er forsvundet næsten lige så hurtig som jeg har lavet dem. Jeg måtte endda på tidspunkt bestille noget ekstra papir - af det motiv som er på det første kort.
Jeg har lavet kort med dette papir i mange forskellige variationer - denne udgave er en af dem jeg syntes bedst om.

I Tyskland har jeg købt en krybbespil til at klippe ud og sætte sammen, her har jeg bare reduceret størrelsen af billedet på forsiden.



Gamle glansbilleder med dette motiv er ret sjældne at finde, men det er lykkedes mig med dette motiv. Baggrunden er hjemmelavet med distress ink og embossingfolder.


Figurerne fra ovennævnte krybbespil - her er det blot figurerne jeg har reduceret størrelsen på.

en variation med glansbilled motivet. Jeg har virkelig nydt at lave en masse julekort, og der er et par stykker at vise endnu - bare rolig jeg vil ikke vise dem alle her på bloggen. Hvis der er nogle der gerne vil se dem alle, så klik på mit link til picasa webalbum, der ligger de alle under mappen med julekort.

Nu er det vist ved at være tid til at skrive mine egne julekort - og så må jeg se om der skal laves nogle flere, eller om jeg har de rigtige på lager endnu.



torsdag den 5. december 2013

julekort med min nye die med julelys

Til en af vores hyggelige dage hos Anja i Scrapklubben fik jeg lov at lave et par udskæringer med denne die, og jeg vidste at denne måtte jeg nødvendig eje, så jeg købte die`en.

Den er rigtig fin, og jeg synes den er god til at bruge på mange forskellige måder - her er vist 4 forskellige kort. Baggrunden på det første kort er lavet med distress paint - de er bare rigtig sjove at arbejde med.




Jeg har set flere andre variationer med denne die, og måske når jeg ikke så meget mere til denne jul, men der bliver jo heldigvis jul igen til næste år.....