Et bidrag til
Pandurohobby`s blog med emnet VINTAGE.
Jeg skulle bruge et kort + gaveindpakning til min svigermors fødsesldag. En schokoladeæske fra julen var helt perfekt.
Ideen fik jeg da jeg skulle samle lidt materiale til hyggeaften hos
Papirposen hvor emner var altered art og genbrug. Så jeg tog æsken med og noget brunt papir fra en pose, og så var det grundlæggende lavet. Det var en rigtig hyggelig aften og det er rigtig sjov at fokusere på genbrug og udveksle ideer til hvad der kan genbruges. Vi fik da lidt lavet, men heldigvis også en masse hobbysnak, det er så hyggeligt at mødes på disse klippe-klistre aftener.
Æsken blev først færdig herhjemme - jeg fandt et gammelt billede af min svigermor som meget ung og begyndte at dekorere æsken med forskellige ting. Lidt bånd, et par hjemmelavede roser, gamle bogsider m.m.
Den indvendige side stemplede jeg med lidt swirler, bogsider blev sprayet med brunt og rødt.
Pengene som vi gav som gave blev hæftet i en lille tøjklemme som blev limet på bunden.
Til sidst et lille stykke rits-rats eller hvad det nu hedder, og bogen/kortet var færdig.