fredag den 22. november 2013

julekort - forskellige udgaver

Julekort produktionen kører for fuld kraft - og jeg kan godt lide at lave julekort med krybbemotiver, samt kort i de brunlige farver. Det første kort var egentlig ikke tænkt som julekort - baggrunden lavede jeg for noget tid siden, men kunne ikke finde motiv til at gøre det færdig. Det blev da jeg sad med billedet - det passede bare i farverne.
 Jeg er lidt vild med denne brune julemand - og så med juleserien fra Pion (silent night). Tag er genbrug fra tøjkøb - båndet var på - jeg har kun sat billedet af julemanden på.
 Lidt inspiration fra pinterest - jeg havde stemplet, så skulle jeg da lige prøve at lave dette kort. Ligner originalen ret meget, sjovt at lave, og teknikken er rigtig sjov.

Servietter bruger jeg stadig - ikke så ofte mere, men denne julemand kunne jeg ikke stå for, og jeg har monteret det på et tag.

 Jeg skulle prøve at have gang i denne die med vinduet - så ideen på en af de blogge jeg læser, kan ikke lige huske hvor. Jeg har laveret flere forskellige udgaver - flere følger evt. senere. Her er embossing folderen med mursten jo meget relevant at bruge.


Tak for at du kiggede med - flere julekort følger, og der er så mange at jeg ikke viser dem alle. Hvis du gerne vil de dem alle, så klik på linket til mine webalbum, der ligger de alle.

God weekend til alle.

torsdag den 14. november 2013

julekort fra julekortkursus hos scrapsisters.dk

Et af de kort jeg bare måtte prøve - jeg har lavet det en smule anderledes, men inspirationen kommer helt klart fra et af julekortene på julekortkursus hos scrapsisters.


Et af mine favoriter - leg med farver, lidt sjovt at starte med hvidt papir og så se hvordan det bliver. De tager lidt tid, men det er rigtig sjovt at lave noget som dette.



lørdag den 9. november 2013

julemotiv og pion papir

Sidste år fandt jeg noget meget smukt julepapir fra PION, der er flere forskellige motiver i juleserien og min favorit er helt klart krybbemotivet. Sidste år lavede jeg et par kort, og i år fandt jeg en ide på Pinterest som jeg syntes godt om - så det var jo bare om at komme igang.



Jeg har varieret baggrundspapiret og pynten på kortet - men holdt fast i det sarte blå og de brune nuancer.
På kreativ messen i Fredericia købte jeg en die med nogle cirkler i forskellige størrelser, og det var da lige hvad jeg skulle bruge til disse kort.


Et af mine formål på messen var også at købe en stjerne die, så jeg kunne lave denne stjerne som er lavet på disse 2 kort - egentlig kan jeg bedre lide stjernen med 5 takker, men det var jeg ikke lige opmærksom på da jeg købte den nye die.
Dejligt at bruge noget af det nyindkøbte, men også godt at finde gamle die frem, det har jeg gjort med dette vindue. Da jeg købte die`en troede jeg egentlig jeg skar en vindue ud, men det gjorde den ikke, så jeg lagde den egentlig væk, men her er den kommet igang igen - og det er jo faktisk et fint vindue.



Julekort produktionen kører på fuld kraft - og det er hyggeligt at forberede julestemningen ved at arbejde med forskellige julemotiver. Flere julekort følger om et par dage. God weekend til alle.