onsdag den 29. maj 2013

hjemmelavede baggrunde


Dette kort har jeg brugt i en konkurrence på facebook hos Anja`s kreative verden - efter en skitse som Anja har lagt ud på Anjas kreative verden  håber linket virker...

Jeg har leget med forskellige farver - distress paint, vandfarver og lign. 


Jeg synes det er rigtig sjovt at lave disse baggrunde, og noget af det sjove er at man ikke kan lave det samme  een gang til. Nogle gange kan jeg ikke huske hvilke typer af farver jeg har brugt.... :-) 




mandag den 27. maj 2013

Smash bog



Jeg købte min smash bog til convention, og var lidt spændt på om jeg fik gang i den.... Jeg besluttede at jeg ville bruge bogen når var vi er på tur - små eller større ture med vores campingvogn, og andre weekendture.

Årets første campingtur til Wismar - sidst i april, og jeg pakkede lidt forskelligt ned. God ide at lave huskeliste, så man ved hvad man glemmer....

det var super hyggeligt at sidde med, eneste problem var jeg manglede billederne, men jeg forsøgte at lave siderne, så jeg bare skulle printe billederne når vi kom hjem.


Det lykkedes delvist... der mangler stadig en del siger i bogen, men der er da et sider i bogen som kun mangler billeder, men der er også en del sider som slette ikke er lavet endnu... kommer nok.

Jeg har forsøgt at bruge det materiale som findes i de forskellige brochurer og lignende fra området - og det er ikke sidste gang jeg smasher - det er rigtig hyggeligt at sidde med på ferien.

Kan kun anbefale at forsøge med smash til alle dem som ikke har forsøgt endnu... det er sjovt og man er kreativ på en lidt anden måde.... 


onsdag den 22. maj 2013

herrekort


Allerførst vil jeg lige sige tak for de kommentarer der bliver lagt på min blog - jeg nyder at læse dem, og jeg forsøger også selv at tage på blog rundfart og skrive lidt. Det bliver ikke altid til så meget som jeg gerne vil, men det er super inspirerende og jeg nyder alle de flotte kort der bliver lavet - også alle dem jeg ikke får skrevet noget til.


Jeg tror ikke at min svigerfar kigger på denne blog, så jeg vist godt offentliggøre kortet nu....  På søndag har han fødselsdag og så skal han have dette posekort. Jeg har længe haft lyst til at lave et posekort og dette er mit andet forsøg ( det første er ikke fotograferet endnu...)

Han har lige fået drivhus, og derfor et billede af drivhuset, gaven er et gavekort til tilbehør til drivhuset.. og han vil dyrke en del grøntsager i drivhuset, så jeg var på nettet og finde nogle billeder. Selvom det er et herrekort, så synes jeg et par blomster skulle med, han kan også godt lide at pusle om blomsterne på deres terrasse.
Fuglene er med fordi de har ret mange fugle på terrassen, og nyder at sidde og kigge på dem.
Det er lidt hyggeligt at sidde og finde motiver som jeg ved er noget der passer til modtageren... det er noget det jeg nyder når jeg laver kort til et bestemt formål.

Tag`et er lavet med et billede bagpå af det vandingsudstyr han kan købe for gavekortet.
Jeg har brugt noget Tim Holtz retro papir, det tror jeg vil blive brugt til flere herrekort... det egner det sig rigtig godt til  - synes jeg.


torsdag den 16. maj 2013

sommerfuglekort


Jeg har engang set en tutorial eller anden vejledning hvor der blev stemplet og malet oven på glimmer. Det skulle da prøves, så jeg skar et stykke dobbeltklæbende folie til i den rigtige størrelse og satte det på hvidt karton. Så blev der hældt glimmer på og det blev presset godt fast.
Sommerfugle stemplet fra Tim Holtz blev gjort klar med archival ink og motivet blev stemplet på. Sommerfuglene blev malet med med tusch - primært promarkers, så vidt jeg husker.  Jeg prøvede mig lidt frem med hvilke farver der blev mest synlige, specielt der hvor der var meget stempelsværte.
Jeg synes ikke kortet skulle have en tekst eller andet, så jeg monterede det først med en lys grøn matte, og sat på et mørkere grønt karton i kortets størrelse.

Et lidt sjovt og anderledes måde at lave kort på - det er ret sjovt at lave noget forskelligt.

mandag den 13. maj 2013

konfirmationskort i sarte farver

Forleden fik jeg en bestilling på 2 konfirmationskort - til et par tvillingepiger, og det skulle gerne være i gammelrosa.... så jeg gik igang.


Korteen er lavet med den papir blog jeg vand til convention ( er brugt flere gange...) og en TH die med ginen og bogstaverne, blomsterranken er fra memory box og de små blomster er en punch.
Hjertet som jeg har delt i 2 er en af de udskæringer jeg vandt i en konkurrence på bloggen.
Nu har jeg jo lært ved andre her i blogverdenen at pynte kortet indvendig, og det giver også noget ekstra til kortet - specielt når gaven er penge....og så er der jo også plads til flere ting...



Nu er det vist slut med konfirmationskortene for i år - mine ting til konfirmation er pakket væk, og klar til senere. Næste emne må vist være studenterkort, og selvfølgelig alle andre kort som bruges løbende. 

onsdag den 8. maj 2013

lidt flere Donna Kort



Forleden skulle vi til 25 og 30 års fødselsdag, og valget faldt på et par Donna kort. Isbjørnen på 25 års kortet er fordi pigen lige har været 6  måneder i Grønland.

Jeg er ret vild med disse striber, de er både farverige og så alligevel ikke.... 


Fuglen på dette kort - fordi gaven var en lille fugl i træ.


Denne var bare en rigtig sød model, så det måtte prøves....



fredag den 3. maj 2013

hjemmelavede baggrund


Jeg kan rigtig godt lide at lege med forskellige farver - voksfarver, vandfarver, pastel, panpastel og meget mere. Ofte laver jeg lidt på forskellige størrelser papir, og ofte bliver det til baggrunde og andre gange skærer jeg forskellige ting ud. 
Når de er lavet ligger de i min kurv, og så noget tid senere finder jeg resten af elementerne til et kort. Problemet er blot at huske hvilke materialer jeg har brugt, og hvordan var det lige jeg gjorde....

Her er et par eksempler - først en premiere, tror nok det er det første påskekort jeg nogensinde har lavet...


Kortet med Eiffeltårnet var jeg lige ved at kassere, men den hvide distress stain (picket fence) fik baggrunden lavet så sløret at jeg kunne lide det igen, og stemplede så Eiffeltårnet og Paris ovenpå.
                                                  

Lidt baggrundseffekt - tror nok det nogle akvarelfarver jeg har brugt... og den die jeg har farvet i hjørnet er en af de lære die`s jeg fik da jeg vandt alle de forskellige udskæringer. Det er en af dem jeg bliver nødt til at eje engang...


En baggrund hvor den primære effekt er lavet med en embossingfolder.


En dejlig dag med masser af sol, og nu vil jeg nyde aftenen med at lave et par bestillingskort... god weekend til alle.