torsdag den 30. august 2012

1 serviet og 2 forskellige kort


Jeg har brugt samme serviet som base - servietten er limet på karton med Claudin Hellmuth Studio Multi-Medium - det synes virker fint med servietter.

Den øverste har jeg ikke gjort så meget ved - swirlen har fået lidt tape og et par halvperler - under rossetten har jeg sat en rub-on. 

Den nederste har fået stemplet et mønster i flere omgange, kanterne er revet og distresset. Husene er skåret med en die fra Tim Holtz i kraft glasine paper og til sidst har rossetten fået en lille fjer på.

Jeg synes det er sjovt at arbejde med det samme base og se hvor forskellige de hurtigt bliver - 


torsdag den 23. august 2012

kortæske som bidrag til Panduro udfordring


Jeg deltager med denne kortæske som udfordring på PANDURO BLOGGEN- hvor emnet denne gang er ALT ER TILLADT, og her kan denne kortæske da vist godt passe ind.
Jeg så denne æske første gang her på Gros kort og sånt blog. Hun linkede til en tutorial, som kan findes her, og der er både video og almindelig tekst og billeder.  Blomsten er lavet med en Tim Holtz die, og den har fået rock candy crackle paint, derefter en hel del farve med distress stain, og til sidst noget 3-d lak, så den blev blank, og farverne blev væsentlig mere klare.
Uglen er lavet med en skabelon på hvidt krympeplast og varmet med varmluftpistolen så den blev lille og den har også fået lidt 3-d lak for at gøre den blank og farverne mere klare.

På Gro`s blog var kortene lavet at samme papir som æsken, jeg har valgt at lave forskellige kort. Der er dog et par stykker i samme papirstil, men ellers er der alt mulig forskelligt. Jeg synes den er sjov at lave, og jeg kan godt lide at det ser sødt ud når man åbner kassen.

                             



Jeg har lavet kort af hver i 3 forskellige størrelser - æsken her skal bruges som gave og jeg håber at modtageren kan bruge disse kort. Jeg har forsøgt at bruge flere forskellige teknikker og samtidig skulle kortene være rimelig flade så de kan være i kassen. 



tirsdag den 21. august 2012

blå highlighter tusch som baggrund

For noget tid siden så jeg en der havde lavet et kort med en gul highlighter tusch som baggrund. Det måtte jeg da også prøve med en blå. En lille stykke hvidt papir farves over det hele med highlighter tuschen. Derefter bruger jeg en brun distress ink rundt i kanterne - påføres med ink blending tool.

Man for på denne måde neonfarverne frem, selvom jeg synes at den blå måske blev lidt mørk. Jeg valgte at bruge den blå som den eneste klare farve, og monterede det blå papir på sort karton. Blomsterne er skåret med en ændre die, og jeg har givet det noget 3-d lak så det bliver blank og fremhævet.
Basen er noget jeg har haft liggende i længe men bare ikke rigtig fået brugt.



lørdag den 18. august 2012

test med Pan Pastel

Jeg har flere gange læst om Pan Pastel, nogle pastelfarver som så rigtig "bløde" ud og ikke mindst var ret nem at påføre.
På sommerferien købte jeg så nogle stykker - 4 forskellige farver. Jeg havde også købt en skabelon og på kortet har jeg simpelthen bare farvet med skabelonen lagt forskellige steder, og så har jeg brugt lidt distress ink med mit blending tool. Det er den turkise farve - farven hedde salty ocean og er fra sommerfarverne på distress ink.
Pan Pastel farverne er grøn og brunt. Det er nogle farver med rigtig mange muligheder, jeg skal bare lige finde ud af hvornår de skal forsegles så de ikke smitter af. Men det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger dem.
Billedet er et gammelt glansbillede som min niece havde hængende, så dem lavede jeg lige en kopi af. Min søster har haft disse glansbilleder da hun var lille, så de er da mere end 30 år gamle..... De grønne blomster har fået noget grønt glimmerspray.

onsdag den 15. august 2012

bryllupskort


Jeg havde fået en bestilling på et bryllupskort og da jeg savnede lidt inspiration googlede jeg bryllupskort og fandt et billede på Jettes Scrapblog. Jeg liftede dette kort - med små ændringer. Kortet tegnede jeg af i de mål jeg ville lave det og brugte hvidt karton som base og et beige karton ovenpå. Jeg har brugt en embossingfolder med mursten, så det ligner en kirke og sat lidt bånd, blomster og et billede på.
Inden i kortet har jeg brugt en die fra Tim Holtz og lavet forskellige embossingmønstre på. Den til venstre er påsat med 3-d puder så der blev plads til nogle penge og den anden side er klar til at skrive en hilsen og navnene dem som giver gaven.

Jeg kunne godt lide kortet og synes det er et sødt kort til både bryllup og konfirmation, så takt til Jette fordi jeg kunne finde hendes billede og lave dette kort.

søndag den 12. august 2012

Stemple i flere lag

Dette kort er en blanding af ting jeg har set flere steder - allerførst har jeg stemplet med hvidt embossingpulver på hvidt karton - det er ikke helt dækkende, men det er faktisk meningen til dette kort. Efterfølgende har jeg stemplet med et tekststempel med brun staz-on ink.

De nye sommerfarver fra distress ink er ret flotte og her har jeg brugt den blå "salty ocean" og den grønne "mowed lawn" som jeg skiftevis har påført med ink blending tool. Til sidst har fået en tur med min glimmermist spray (vand og perfect pearls).

Det farvede kort er sat på noget blåt karton og i det samme blå karton har jeg punchet denne bort med en punch fra Stampin Up.
De blå blomster er nogle blomster jeg tidligere har købt - nogle kunstige blomster som jeg har pillet fra hinanden, så de kan bruges til formål som dette. Lidt perler og et tillykke og kortet er færdigt.

Det er kort som dette jeg nyder at lave og det jeg nok allerhelst vil lave... og som jeg vender tilbage til. Når jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal lave, så laver jeg forskellige baggrunde med lignede teknik, og dem har jeg liggende en del af - på et tidspunkt bliver de måske til et kort.

torsdag den 9. august 2012

Kort til en jæger

I sidste weekend var vi til min svogers fødselsdag og da han er jæger var det jo oplagt at lave et kort med jagtmotiv.
Papiret i bunden er noget gammelt papir, og det passede lige til det jeg søgte. Billedet af jægeren er fundet på nettet. Det grønne karton har fået en tur gennem embossing folderen med grantræerne.
Tommestokken skulle illustrere at han også er en handyman. Alle siderne er har fået et brun karton sat bagpå, jeg synes det giver en god effekt og lidt mere dybde til de elementer der er på kortet.

mandag den 6. august 2012

embossing og stempel

På kursus "Stretch Your Stamps" ( der er mange gode kurser onlinecardclasses - se mere her) er inspirationen hentet til dette kort. Jeg har taget en bogside og stemplet den med et baggrundstempel - først i grøn og så i brun. Det skulle egentlig kun have været en farve, men den grønne var ikke synlig nok. Selve kortet er embosset med en embossingfolder i samme stil som stemplet.

Et ret enkel kort at lave, men jo egenlig ret virkningsfuld, og det kan jo varieres med farver og forskellige stempler. Jeg kan kun anbefale disse online kurser - det er alt på engelsk, så det skal man lige være med på, men der er mange gode ideer. Her er en af ideerne som jeg gerne vil give videre.


torsdag den 2. august 2012

kort med tape


Her har jeg leget lidt med tape igen - den med de blå farver er med lidt forskelligt købt tape, og den anden er et en lille test. Jeg har brugt noget maler tape, stemplet på det og sat det på kortet. Der var bare et lille problem og det var at farven smittede af. Da den blev tør var den ret udvasket, men man kan da se farverne endnu.

For at forstærke den effekt har jeg distresset kanterne, fundet en gammel hjemmelavet blomst i kasserne og sat sat en tag på som også lå i gemmerne. (den er lavet dyppet i noget glimmerspray som er blevet tilovers fra et andet projekt). Blonden er en punch fra Stampin up.

Det er faktisk sjovt at leget med tape, og jeg skal teste det med maler tape lidt mere - og se hvad mulighederne er......