mandag den 28. maj 2012

kort med biler





Kort med biler kan vel bruges til alle der er glade for biler og disse kort er specielt til dem der kan lide racerløb, da det er forskellige racerbaner der er bagved bilerne. Bilerne er klippet ud af et katalog med modelbiler. Embossing folderen med tandhjul og lignende er den måde jeg har valgt at give dem et teknisk præg.

torsdag den 24. maj 2012

10 års fødselsdagkort




Forleden skulle jeg lave et fødselsdagkort til min niece som blev 10 år. Hun er vild med Justin B og kan godt lide blå. Jeg havde et omslag fra et gavekort som fint kunne bruges som kortbase og så blev det beklædt med lyseblåt Tim Holtz papir på begge sider. Den grønne bord er en punch fra Stampin Up, og blomsten er alle blomster fra Tim Holtz Tattered Flower skåret ud i forskellige stykker stof. Billedet er hentet på nettet under en kategori der hed "Free pictures" af J.B.
Indvendig har jeg skåret et stykke hård plast med en Die og lagt sværte på en embossingfolder og kørt det igennem.
Siden med teksten har fået et par blomster med mini stempler.
Det er altid spændende at se om kortet bliver godt modtaget - særlig når jeg får at vide at de glæder sig til at se kortet (det giver lidt ekstra tanker inden jeg laver kortet, så jeg forhåbentlig kan leve op til forventningerne) Hun blev heldigvis glad for kortet.

mandag den 21. maj 2012

Ginekort

Ginen fra Tim Holtz er jeg rigtig glad for  - både den store og den lille. Når jeg laver kort i denne stil, vil jeg nødig undvære dette brune kvist karton. Det er det jeg allerhelst vil bruge men nogle gange skal jeg helt bevidst tage noget andet papir for ikke at lave det samme hele tiden....
Kort i denne stil er også det jeg allerhelst vil lave. Borten bagved ginen er en die jeg købte i en restkurv til en papirhobbyhyggeaften hos papirposen.
De små blomster var også på denne die.

søndag den 13. maj 2012

sangskjuler konfirmation i CAS stil



Jeg skulle også bruge en sangskjuler og den måtte gerne være lidt enkel, så jeg købte den sorte pose i Panduro, og fik brugt lidt rester af det papir jeg har brugt til konfirmationkort.

Bagsiden af sangskjuleren er en stor foldbold.

Bogstaverne er printet, jeg fandt en teksttype og en størrelse der passede og så har jeg printet på fotopapir.
Egentlig var det bare ment som en engangsbrug, men konfirmanden spurgte om han måtte beholde posen, og selvfølgelig måtte han da det, så den må have ramt godt nok.....

Egentlig havde jeg planer om at lave en del konfirmationkort på forskud, men det er ikke lykkedes helt. Dem jeg har lavet er næsten væk og det er jo egentlig godt nok, og nu har jeg simpelthen ikke lyst til at lave flere konfirmationkort i år.


fredag den 11. maj 2012

minialbum som kort

Nu er konfirmationen veloverstået og jeg kan godt vise mit kort. Jeg har brugt et minialbum som udgangspunkt for kortet og så har jeg ellers fundet diverse billeder af min nevø og sat i kortet.
Han havde jo sagt at var spændt på at se hvad jeg lavede og så var det jo ellers om at forsøge at leve op til det.

Forsiden er lavet med strimler, og der er lavet et skævt kryds som udgangspunkt og så er strimlerne bare sat på i forskellige retninger - det er strimlerne med teksterne der er mit skæve kryds... 

Jeg har lavet et par ekstra sider i albummet og hele vejen har jeg brugt grønne farver i Karen Marie Papir og et enkelt med sand på.... 

Kortet blev godt modtaget - og de næste billeder viser de forskellige sider..... og på bagsiden har jeg skrevet vores hilsen og sat en lomme med lidt penge i. 





torsdag den 3. maj 2012





Jeg har lavet denne æske et par gange, og jeg er glad for at jeg så How to Scrap på DK4 hvor de viste hvordan denne æske laves. Når konfirmationskortene er slut så skal jeg forsøge at lave den i noget helt andet papir. Jeg synes æsken er rigtig god i Karen Marie`s lilla papir, og den ville sikkert også være fin i nogle af de andre farver.
Når jeg laver denne æske beklæder jeg alle udvendige sider, så der bruges ret meget papir til æsken, og selvom man ikke kan se så meget af det når den er lukket, så synes jeg det ser godt ud når man åbner den.

De fleste kort jeg laver lige pt er enten bestillingskort eller noget jeg skal lave til min nevø`s konfirmation, så jeg har ikke så meget tid til at lege med det nye, men det kommer forhåbentlig snart igen. 

I de sidste par dage har det jo også været rigtig udevejr, og så er det jo lidt sværere at få lavet nogle kort og lign, men helt stille ligger det jo meget sjældent.

Vi har også lige malet stue og køkken, og det er rigtig dejligt at være færdig. Det er et ret stort arbejde, pga der er skrå loft og ret højt i den ene side.... men vi er færdige...hurra. Magler dog lige et par vinduer, men det er småting. Væggene var før helt hvide, men nu er de blevet mere cremefarvede. det er nok svært at se farven på billeder, men det ser rigtig godt ud i virkeligheden.

God bededagferie til alle.