tirsdag den 23. august 2011

Sommerferien slut

Ja, så er en dejlig sommerferie ved at være slut og nu er det tid at få gang i produktionen  igen - jeg glæder mig.
I aften var jeg til hyggeaften hos papirposen og det var en god start for at komme igang.

Kortet her er fra før sommerferien, men lidt sommer er da på kortet med et billede af nogle smukke hortensia blomster.

Der kommer flere indlæg om et par dage når jeg har fået lavet lidt nyt.

Vi har været på camping i Tyskland - nærmere betegnet i Franken som er en del af Bayern, den nordlige del. Vi har besøgt mange dejlige steder, og boet i Wertheim og Bamberg. Der var faktisk nogle scrapforretninger i området, desværre var der ferielukket i den der var allermest med scrap.  De andre hobbyforretninger vi fandt var ikke lige med så meget af det jeg kunne bruge. I stedet for har jeg kigget i alle mulige andre forretninger og fundet en hel del. Gamle bøger med fine billeder i, nogle kort og klistermærker fra 1 euro butikker (ligesom Tigeren herhjemme),  i supermarkeder, diverse butikker med gamle ting og sager. Jeg vil forsøge at få lavet lidt med de forskellige materialer og vise dem her på bloggen.