torsdag den 27. januar 2011

Udfordring fra Pandurohobby bloggen

Et bidrag til Pandurohobby`s blog med emnet VINTAGE.

Jeg skulle bruge et kort + gaveindpakning til min svigermors fødsesldag. En schokoladeæske fra julen var helt perfekt.
Ideen fik jeg da jeg skulle samle lidt materiale til hyggeaften hos Papirposen hvor emner var altered art og genbrug.  Så jeg tog æsken med og noget brunt papir fra en pose, og så var det grundlæggende lavet. Det var en rigtig hyggelig aften og det er rigtig sjov at fokusere på genbrug og udveksle ideer til hvad der kan genbruges. Vi fik da lidt lavet, men heldigvis også en masse hobbysnak, det er så hyggeligt at mødes på disse klippe-klistre aftener.

Æsken blev først færdig herhjemme - jeg fandt et gammelt billede af min svigermor som meget ung og begyndte at dekorere æsken med forskellige ting. Lidt bånd, et par hjemmelavede roser, gamle bogsider m.m.
 Den indvendige side stemplede jeg med lidt swirler, bogsider blev sprayet med brunt og rødt.

Pengene som vi gav som gave blev hæftet i en lille tøjklemme som blev limet på bunden.

Til sidst et lille stykke rits-rats eller hvad det nu hedder, og bogen/kortet var færdig.

tirsdag den 25. januar 2011

Vintageudfordring i farver

Vintage udfordring nr 15
Et vintagekort i farver - ja det er da en udfordring. Jeg vidste ikke lige hvordan og hvilke farver, men fandt dog ret hurtigt ud af at det skulle være i lilla. Jeg havde noget spændende papir fra Swirlydoos, som blot skulle farves med distress ink pads, og baggrunden træder frem. Den samme effekt som når man embosser med klar embossing pulver.
Jeg har lavet 2 blomster med Tattered Rose fra Tim Holtz og det er lavet med gammelt bogpapir som er limet på grungepaper. På borten har jeg sat sten på med I-rock. Og lidt pynt med en swirl, et rundt vintage mærke, og noget gammelt bogpapir som rullet og sprayet gult.
Jeg håber det er farver nok, men uanset så var det en sjov og spændende udfordring.
Der er kommet rigtig mange flotte bidrag (lilla er da vist et hit til denne udfordring.... )- de kan ses på følgende link:
http://vintageudfordring.blogspot.com/

fredag den 14. januar 2011

Farverige kort

 

Normalt er jeg ikke så god til de mange farver. Jeg kan godt se når andre laver det at det kan være flot, men når jeg skal lave det bliver det ikke til så meget. Jeg modtager hver måned en pakke fra firmaet swirlydoos og den sidste pakke var der farver for alle pengene. Så nu måtte jeg forsøge, jeg har brugt selve papiret og så bare sat en lille smule pynt på.



Dette kort er også lavet af papir fra Swirlydoos, men det er nogle måneder gammelt. De fleste gange er papirer i få farver og virkelig flot afpasset.
Nogle gange ser jeg de samme papirmønstre herhjemme, andre af tingene kommer måske slet ikke til Danmark, men det er ret hyggeligt at få pakken hver måned. Alle min øvrige køb foregår i Danmark (ferie undtaget), da jeg synes det er vigtig at støtte de danske butikker, så vi har nogle steder at besøge butikkerne fysisk, eller se deres produkter på convention.

lørdag den 8. januar 2011

en udfordring fra VINTAGE UDFORFORDING`s bloggen

Jeg har længe haft lyst til at forsøge at deltage i nogle af de udfordringer der er på nettet, men det er sjældent jeg har nået det.
Denne gang er det lykkedes.
Det er et vintage kort ud fra en skitse.
Billedet er hentet fra nettet og så har jeg ellers tilføjet lidt halvpersler, bogstaver, en blomst fra gamle bogsider m.m.